Kort fortalt

KonTiki - Børnenes Skole, er en friskole, lige uden for Hillerød by.

Vi er en lille friskole der bor i en stor gul villa, der rummer 25 voksne og ca. 200 børn fra 0.til 9. klasse.
Vi har én klasse pr. klassetrin samt et specialpædagogisk tilbud, som vi kalder Stjerneklassen. Der er 20-22 børn og to faste voksne pr. klasse. Vi stræber altid efter, at have lige mange piger og drenge i hver klasse.
Vi lægger vægt på at børnene opnår høj og bred faglighed, bliver gode til at begå sig i fællesskaber og gode til at samarbejde. Vi vægter det musiske, kreative og fysiske højt. 
Vi har vores egen SFO, som kaldes Jollen. Vi har også vores egen skolebus. Vi bruger naturen omkring os næsten ligeså meget som vores fine faglokaler.
Hos os er der fokus på det enkelte barns udvikling. Både som individ og som en vigtig del af et læringsfællesskab.
Hos os får du og dit barn alt det gode fra folkeskolen og meget mere.

Vi er opkaldt efter tømmerflåden KonTiki. Derfor leger vi med metafore fra søfarten i det meste af det vi gør. Fx kalder vi gårdvagten ude for en Søvagt, SFO'en hedder Jollen osv.

KonTiki

Skole fra 0. til 9. klasse i landlige omgivelser tæt på Hillerød centrum

Kontakt info

Frydenborgvej 37 - 3400 Hillerød

Tlf.:  48 24 03 44

Mail:  kontiki@kontiki-skolen.dk