Vi er priviligerede med hensyn til vores ydre rammer. For det første er skolen placeret med udgang direkte til Gribskov. For det andet har vi en dejlig stor grund med flotte store gamle løvtræer og en masse frugttræer - og for det tredie er vores bygninger ret usædvanlige.
Skolen flyttede ind på Gribsholm i år 2000. Gribsholm er en gammel gul "VillaVillaKulla-bygning". Bygningen har gennem tiden fungeret som nonnekloster, hjem for handikappede og sidst et "rigtigt" kollektiv. Denne oprindelige bygning er nu udvidet til det dobbelte areal med en fin ny tilbygning som stod (næsten) færdig den 7. august 2003.
Vi har vores egen skolebus, som kører fra stationen to gange om morgenen og to gange tilbage igen om eftermiddagen...