Undervisningsformer

Vi bruger flere forskellige undervisningsformer. Her nogle af dem - der kommer hele tiden nye til, som vi afprøver:

Lærerstyret undervisning er faglige kurser, der planlægges ud fra de erfaringer, lærerne har vedr. det enkelte barns faglige udvikling (undervisningsdifferentiering). Det er også decideret klasseundervisning - gennemgang af nyt stof etc.

Emnearbejde er delvist lærerstyret. Der forekommer kurser, hvor børnene arbejder i hold. Forelæsninger, hvor børnene er i en større gruppe, selvstændig fordybning, og/eller gruppearbejde. Emnearbejdet afsluttes altid med en fase, hvor alle elever deltager i en evaluering.

Værkstedsarbejde, er en specielt organiseret arbejdsmetode, som anvendes i tværfaglige forløb. Det er en eksperimenterende arbejdsform, der tilgodeser børnenes forskertrang. De praktisk musiske fag prioriteres meget højt i denne arbejdsmetode.
Temaet, som bestemmer indholdet af værkstederne, er besluttet året før ved den årsplanlægning lærerne foretager sammen med børnene. Lærerne planlægger det faglige indhold, men ved detailplanlægningen indhentes ønsker hos børnene på morgenmøderne. Værkstederne organiseres herefter med hensyntagen til disse ønsker.
Børnene vælger efter interesse selv værksted og opgave - og afslutter hver opgave med en rapport og evaluering.

Tværgående undervisning

En del af undervisningen tilrettelægges på tværs af klassetrin med et tilkoblet lærerteam hvor der indgår forskellige relevante kompetencer.
Fx. har indskolingen (0. til 3. klasse) halvanden times KREMA om ugen. Her udbydes en bred vifte af kreative og praktiske fag, som børnene skifter imellem f.eks. billedkunst, håndarbejde, sløjd, madlavning, yoga, førstehjælp, bål, kampsport, klatring 
Mellemtrinnet har en til to årlige emneuger f.eks. SKAB-uger, hvor der skulle skabes inden for forskellige fag, der arbejdede sammen.

Udskolingen har som regel en årlig emneuge f.eks. om krop og køn, hvor der på hold blev undersøgt forskellen på kønnene i forhold til en række parametre-

Featureuger tilrettelægges således, at alle børn arbejder praktisk på tværs af alle klassetrin. Perioden ender med et stort færdigt "produkt", som hvert enkelt barn føler sig medansvarlig for.

Projektorienteret undervisning er en arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i et emne/problem, som klassen vælger. Ud fra dette formulerer det enkelte barn eller gruppe en opgave. Børnene planlægger, samler information, bearbejder og fremlægger et resultat. Det er et tværfagligt forløb, hvor resultatet fremlægges med varierede udtryksformer.
I udskolingen arbejder vi med forløb på seks til syv uger, hvor et enkelt fag er styrende. På den måde kan børnene fordybe sig i fagets måde at arbejde på ud fra en bestemt problemstilling. I løbet af de tre år i udskolingen kommer børnene gennem en lang række af skolens fag også tysk og billedkunst.
Denne arbejdsform danner baggrund for den senere afsluttende projektopgave, som er en del af FSA (Folkeskolens afgangsprøve).

Derudover anser vi følgende som undervisning og undervisningsform: 

  • Billedkunst, håndarbejde, træsløjd
  • Indkøb, madlavning, salg i madbod
  • Musik, leg og dans
  • Idræt, sport og bevægelse
  • Lejrskoler, hytteture, udenlandsrejser
  • Koncerter, teater- og danseforestillinger
  • Museumsbesøg
  • Ture og undervisning i naturen
  • Praktik
  • Værtsskab for venskabsklasser

Special- og støtteundervisning

Vi tilbyder specialundervisning til børn med indlæringsmæssige vanskeligheder. Denne undervisning foretages helst i klassen i form af en ekstra lærer der arbejder med det pågældende barn. Der kan dog også være behov for at dette arbejde foregår uden for klassens rum. Det kunne typisk være i vores Stjerneklasse

Læringsformer

  • Morgenmøder

Kommunikation giver mulighed for fællesskab og det trænes på morgenmøderne
Morgenmøder afholdes hver dag i de enkelte klasser. Vi ser "om vi er her" ud fra filosofien om at: "Jeg sætter pris på, når jeg oplever, at de andre er interesseret i, at jeg er her.

Hvorfor Morgenmøde? Fordi her lærer børnene noget om:

  • Medbestemmelse
  • Fælles ansvar
  • At lytte til andre
  • At træffe beslutninger i fællesskab
  • At lede et møde
  • At lave referat
  • At respektere fælles beslutninger
  • At respektere hinanden
  • At bruge hinandens ressourcer
  • At stå til ansvar
  • At vente på tur
  • At få erfaringer
  • At føle sig tryg.

Morgenmødet er den "rundkreds", hvor børnene trygt kan aflevere frustrationer, glæder og nysgerrighed. Når den fornødne ro og tryghed er opnået, tør selv de mest generte og passive børn udtrykke sig. På morgenmøderne får børnene lejlighed til og mulighed for:

  • at udtrykke sig om alt hvad der optager dem med henblik på at udvikle deres evner til at udtrykke sig om de indtryk omverdenen giver dem.
  • at udtrykke sig om deres følelser og fantasier.

Morgenmøderne er meget lærerstyrede i 0. klasse, men i takt med børnenes udvikling overtager de selv alle funktionerne i mødeledelsen. Generelt kan siges, at læreren skal være den der taler mindst på morgenmøderne. Det er også på morgenmødet at vi allerede fra skolestarten kan begynde at lege med fremmedsprog. Noget der senere danner en god basis for den egentlige sprogundervisning. Klassens økonomi drøftes på morgenmøderne, da klasserne får uddelegeret økonomisk ansvar for indkøb af nogle undervisningsmidler.

  • Lille-store ven // Venneordning
    Vores ordning med "venskabsklasser" inden for skolen, giver de mindre børn en positiv kontakt til de store børn, ligesom emnearbejdet på tværs af klasserne sikrer, at vi kender hinanden og dermed har ansvar og omsorg for hinandens trivsel. Når et barn starter i 0. får det en stor ven i 2. klasse, som tager sig af den lille og holder øje.
    Den store ven har stadig sin store ven i 4., som har sin store ven i 6., som har en stor ven i 8. klasse. Således er børnene forbundet i vennebånd, som bruges i løbet af skoleåret, f.eks. på motionsdage, dramaperioden Store Forestilling, featureuger eller andet.
  • Fremlæggelser/præsentation
  • Undervisning af andre
  • Indtryk før aftryk eller Input før output:

Børnene skal ofte møde kunst i form af billeder, musik, teater, film m.m. således at de får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk!