Betalingsbetingelser for skoleåret 2024 – 2025
Indskud
Ved en families første barns indmeldelse indbetales et depositum på 25.000 kr. mod udstedelse af indskudsbevis. Der betales kun depositum en gang per familie, ved optagelse af flere søskende. Depositum forrentes ikke.
Depositum betales tilbage når en families sidste barn udmeldes af skolen. Skolen har umiddelbart ret til at fratrække eventuelle tilgodehavender som ikke er blevet afregnet.
Bestyrelsen kan dispensere for krav om indskud i helt særlige tilfælde.
Skolepenge
Skolepenge betales månedligt forud i 12 årlige rater, der opkræves via Nets.
Betalingen skal tilmeldes Pbs.
Skolepengene udgør i skoleåret 2024/2025 pr. 1/1-2024 følgende:
Børnehaveklassen – 3. klasse
Skolepenge inkl. lejrskole kr. 2.100,- pr. måned plus skolefritidsordning kr. 650,- pr. måned, i alt kr. 2.750,- pr. måned.
4. klasse – 9. klasse
Skolepenge inkl. lejrskole kr. 2.575,- pr. måned.
Søskendemoderation
Hvis flere søskende går på skolen samtidig, ydes der følgende søskendemoderation:
Ældste barn betaler fuld pris
Barn nr. 2 opnår 25% moderation
Barn nr. 3 opnår 50% moderation
Barn nr. 4 opnår 75% moderation
Barn nr. 5 opnår 100% moderation
Der kan ikke ydes moderation på skolefritidsordningen.
Friplads
Bestyrelsen kan efter ansøgning og i begrænset omfang tildele familier delvis friplads. Fuld friplads vil ikke kunne opnås. Der kan årligt søges tilskud til skolepenge via staten, der uddeler en pulje.
Restancer
Skolens økonomi er baseret på forældrebetaling, hvorfor restancer ikke kan accepteres. Ved manglende indbetaling af skolepenge udsendes rykkerbrev med 8 dages betalingsfrist. Overskrides denne frist uden forudgående aftale med skolen, vil skolen udligne restancen i depositummet og anse barnet som udmeldt af skolen. Skolen kan samtidig tilbyde barnets plads i skolen til anden side.
Udmeldelse af skolen
Hvis en familie ønsker at udmelde et barn af skolen skal det ske med 3 måneders skriftligt varsel
ved udgangen af en måned.
Der skal således betales skolepenge/sfo 3 mdr. efter udmeldelsen af barnet.
Forældreindskud tilbagebetales også efter 3 måneder.
Ved afgang fra 9.kl tilbagebetales indskuddet ultimo juli.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra opsigelsesfristen.
Skolekredsen
Familier med børn på skolen skal være medlem af KonTiki’s skolekreds. Årligt medlemskab koster kr. 300,- som opkræves med skolepengene 1 gang årligt.
Familier med børn på venteliste til kommende årgange skal ligeledes tegne et medlemskab i skolekredsen, såfremt familien ikke allerede er medlem.
Hillerød januar 24