Betalingsbetingelser

Betalingsbetingelser for skoleåret 2025 – 2026

Indskud

Ved en families første barns indmeldelse indbetales et depositum på 25.000 kr.  Der betales kun depositum en gang per familie, ved optagelse af flere søskende. Depositum forrentes ikke.

Depositum betales tilbage når en families sidste barn udmeldes af skolen. Skolen har umiddelbart ret til at fratrække eventuelle tilgodehavender som ikke er blevet afregnet.

Bestyrelsen kan dispensere for krav om indskud i helt særlige tilfælde.

Skolepenge

Skolepenge betales månedligt forud i 12 årlige rater, der opkræves via Nets. Betalingen skal tilmeldes Pbs.

Skolepengene udgør i skoleåret 2025/2026  pr. 1/5-2026   følgende:

  • Børnehaveklasse – 3. klasse
    Skolepenge inkl. lejrskole kr. 2.200,- pr. måned plus skolefritidsordning kr. 700,- pr. måned, i alt kr. 2.900,- pr. måned.
  • 4. – 9. klasse
    Skolepenge inkl. lejrskole kr. 2.700,- pr. måned.

Søskendemoderation

Hvis flere søskende går på skolen samtidig, ydes der følgende søskendemoderation:

  • Ældste barn betaler fuld pris
  • Barn nr. 2 opnår 25% moderation
  • Barn nr. 3 opnår 50% moderation
  • Barn nr. 4 opnår 75% moderation
  • Barn nr. 5 opnår 100% moderation

Der kan ikke ydes moderation på skolefritidsordningen.

Skolepengene indexreguleres en gang årligt i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerindex.

Bestyrelsen forbeholder sig herudover ret til at foretage ekstraordinær regulering af skolepengene,

Såfremt væsentlige ændringer i skolens økonomiske vilkår, herunder ændringer i offentlige tilskud, lovgivning eller uforudsete omkostningsstigninger, gør dette nødvendigt.

Friplads

Bestyrelsen kan efter ansøgning og i begrænset omfang tildele familier delvis friplads. Fuld friplads vil ikke kunne opnås. Der kan årligt søges tilskud til skolepenge via staten, der uddeler en pulje.

Restancer

Skolens økonomi er baseret på forældrebetaling, hvorfor restancer ikke kan accepteres. Ved manglende indbetaling af skolepenge udsendes rykkerbrev med 8 dages betalingsfrist. Overskrides denne frist uden forudgående aftale med skolen, vil skolen udligne restancen i depositummet og anse barnet som udmeldt af skolen. Skolen kan samtidig tilbyde barnets plads i skolen til anden side.

Udmeldelse af skolen

Hvis en familie ønsker at udmelde et barn af skolen, skal det ske med 3 måneders skriftligt varsel ved udgangen af en måned.
Der skal således betales skolepenge/sfo 3 mdr. efter udmeldelsen af barnet.
Forældreindskud tilbagebetales også efter 3 måneder.
Ved afgang fra 9.kl tilbagebetales indskuddet ultimo juli.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra opsigelsesfristen.

Skolekredsen

Familier med børn på skolen skal være medlem af KonTiki’s skolekreds. Årligt medlemskab koster kr. 300,- som opkræves med skolepengene én gang årligt.

Familier med børn på venteliste til kommende årgange skal ligeledes tegne et medlemskab i skolekredsen, såfremt familien ikke allerede er medlem.

Hillerød April 2026 

Kontakt os

Du kan let og hurtigt sende os en besked i nedenstående formular.

Henvendelser besvares inden for to hverdage.

48 24 03 44 Send mail