Vi havde i år bygget feature op omkring årstemaet “I den gode sags tjeneste”, og derfor var overskriften på vores feature “Frivillighed”
I otte dage arbejdede børn og voksne med temaet ‘I Den Gode Sags Tjeneste’. Lørdag den 14. marts var der så Velgørenhedsmesse, hvor forældre, bedsteforældre og tidligere elever gik fra bod til bod.
Der blev serveret tortillas til fordel for Fonden Danske Veteranhjem. I en anden bod blev der solgt postkort og fugleformede småkager til støtte for Dansk Ornitologforening.
På et hold knyttede børnene nøgleringe og tilbød ansigtsmaling til fordel for Børneulykkesfonden. Billedkunstholdet byggede ‘børnetelefoner’ og samlede ind til Børnetelefonen, og i den røde bod kunne man deltage i en quiz og vinde armbånd.
På 1. sal var der loppemarked, hvor holdet fik penge i kassen til SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed. Og i en kagebod samlede elever ind til Mødrehjælpen.
Pressen fra Sjællandske nyheder kom forbi og rapporterede fra den store Frivillighedsmesse. det kan du læse om HER